| Notes |
- Far Peder Olsen Solvorn/Sjøtun, omreisende "Gryte-Per", han hadde bl.a. barn med Maria Johannesdotter (fra Sogndal av Sveinsætti, ei av de store romanislektene i Sogn, datter til Sara Sveinsdtr.).
Jacob og Marie var ikkje gift då Petter var fødd, eller då dei fekk døtrene Sarine og Maren Christine.
Marie fekk sonen Ole Johan i 1850 med hesteskjærar Johannes Tøgersen Sjøtun (1822-1876), og sidan Tøger 1851, Peder 1853 og Ingerid i 1855. Dei heldt fram som omstreifarar.
Ho var "pike" då dei vart gifte i 1856. Dei slo seg ned som strandsitjarar i Solvorn i Hafslo. Fekk seinare Marthe og Johanne. På Lille Valaker i 1865.
I fantefortegnelsen fra 1859:
15. (15 — 23). Hafslo. Johannes Tøgersen Solvorn med ledsagerske, senere Hustru Marie Pedersdatter og 6 Børn.
Ved Udgangen af 1855 havde det sig saaledes med denne Familie:
Marie, 35 Aar gammel, er fodt i Hafslo af omstreifende Forseldre (Gryte-Per), som dog synes at have havt sin Hjemstavn her. Fra Barndommen af streifede hun idelig om med Foraeldre og Sødskende, mest langs Kysten af Sønd- og Nordfjord, og hun blev ikke konfirmeret. Som voxen Pige kom hun i Fag med Omstreifer Jakob Pedersen Liset af Bremanger, Kinns Praestegjeld, og fik med ham 3 Børn. Det naestseldste af disse, Sarina, følger nu den omstreifende Morbroder Mons Pedersen (F. F. No. 504,) men det seldste og yngste, Petter, (14 Aar) og Maren (9 Aar) ere hos Moderen. Efter nogle Aars Omstreifen med bemeldte Jakob Liset skiltes Marie fra ham
for 8 Aar siden og blev nu kjendt med førstnaevnte Johannes Tøgersen. Denne, 34 Aar gammel, er Søn af en Strandsidder-Familie i Solvorn i Hafslo Praestegjeld og er opvoxet der samt konfirmeret i Praestegjeldet; alligevel slog han sig i Følge med hin Omstreiferske og drev paa Hesteskjæreri og anden Smaa-Syssel. I den haardeste Vintertid havde de gjerne Tilhold paa et eller andet Strandsted, men streifede ellers om, og de fik følgende Børn sammen: Tøger, (nu 7 A ar gammel), Ole (5), Peder (3) og Ingerid (ikke fuldt 1 Aar gammel). De vare naturligvis ikke gifte og kunde ikke blive det, saa lenge hun ikke var konfirmeret.
Nu i det sidste Aar havde de dog holdt sig i Stadighed i Solvorn, og Manden vidste ved sit Arbeide som Skydskarl og tildels som Hesteskjaerer at ernaere sin Hob, vistnok kummerligt, men dog saa, at de slap at betle eller søge Fattigvsesenets Hjaelp. Men de havde i kk e Raad til at holde Børnene i Skole, og deres hele Stilling var saa utryg, ikke blot formedelst den store Fattigdom, men formedelst det Lovløse i deres Samliv, da de ikke vare rette Ægtefolk. Det var altsaa at befrygte, at de med samt deres Børn atter kunde forledes til laegge ud paa Omstreiferbanen. Og uagtet de maatte ansees for Hjemstavnsberettigede i Praestegjeldet, saa var det dog ikke at
vente, at Fattigvaesnet skulde yde dem nogen klaekkelig Hjaelp, saasom de hidtil havde vidst at berge sig uden egentlig Fattighjälp. Men Fattigkommissionen androg om et aarligt Bidrag for dem af det offentlige Fond, 20 Spd.; man vilde da ved Tilskud af Skolekassen drage Omsorg for, at Børnene bleve holdte til Skole, og at Moderen blev forberedet til Konfirmation, saa hun og han siden kunde vorde aegteviede, og dermed haabedes det, at Familien skulde være re vunden for det stadige, ordentlige Liv. Dette Andragende blev navnlig anbefalet af Sorenskriver Krebs, som tillige lovede at føøre det IbrnOdne Tilsyn med Pengenes Anvendelse og Familiens hele Forhold, saasom den boede i hans Naerhed.
Andragendet blev ogsaa bevilget og det fra Begyndeisen af 1856 at regne.
Siden, 1858, bevilgedes desuden engang for alle 50 Spd. til Anskaffelsen af et eget Hus, som kunde överlädes Familien til Brug. Dette skede paa Andragende af Sorenskriveren: formedelst forskjellige heldige Omstsendigheder og navnlig den, at Sorenskriveren sel v kunde give Manden adskillig Arbeidsfortjeneste, var det muligt for Familien at berge sig uden stprre aarligt Tilskud af det Offentlige end an fort, — hvis den blot kunde faa Husvar for en rimelig Pris. „Men dette er ikke Tilfseldet, hvilket vil kunne skjpnnes deraf, at det har skaffet mig, hvem det specielle Tilsyn med denne Familie er overdaget, meget Bryderi endelig at have erholdt leiet for dem en meget tarvelig Leilighed hos og iblandt en anden Strandsidder-Familie for Vinterhalvaaret mod en Betaling af 5 Spd."Det er endnu ikke indberettet, at Huset er blevet anskaffet, men af de
forskjellige Indberetninger sees det ellers, at Forseldrene nu — efter Könens Konfirmation — ere indtraadte i ordentligt /Egteskab og vist et almindeligt godt Forhold og holde sine Børn til Skole."
1893, flyttet til Bergen
1900, Lyder Sagens gt. 20, Bergen, Hordaland, bodde hos sønnen Ole Johan Johannesen
|
Tofterå Slettemoen genealogy
1821 - 1909 (87 years)
